Jeg maler fordi jeg ikke kan lade være. Jeg elsker at se de farver man kan fremtrylle på et lærred.
Jeg finder stor ro og glæde ved at male og glemmer alt omkring mig når jeg bevæger mig ind i et billede.

Oftest maler jeg med fingrene, og har dermed større føling med hvad jeg laver. Motiverne opstår af sig selv ofte i en verden af fabeldyr.
Jeg har været på flere kurser bl.a. hos maler og grafiker Per Just.

I efteråret 2007 var jeg i Toscana, Italien og fandt inspiration til nye kraftfulde billeder med lys og energi.

Jeg er med i bestyrelsen for Vestfyns Kunst samt Middelfart Kommunes Kunstfond!